Velkommen til
Matriarklejr nr. 6, Luna


Stiftet den 5. maj 1990
under

Den uafhængige Storloge for
Kongeriget Danmark I.O.O.F.

Adresse: Hyrdestræde 5, 6000 Kolding
 

Lejrens historie

I april 1989 blev søster Anna Asgreen, søster Ruth Nauheimer og søster Else Eriksen af tre daværende Distriktsdeputeret Stor Sire opfordret til at arbejde for, at Matriarklejr nr. 3 Esther, Odense, som er datterlejr af Matriarklejr nr. 1 Sara, Århus, skulle deles. Det viste sig at der var basis for en matriarklejr i det sydlige Jylland.

Matriarklejrforeningen ved navn Luna blev institueret med 132 matriarker den 21. oktober 1989 i Kolding.
Matriarklejr nr. 6 Luna blev institueret den 5. maj 1990 i Kolding. 

Matriarklejr nr. 6 Luna´s distrikt dækkede sydøstjysk-, sydvestjysk- og det sønderjyske distrikt. I alt 17 søsterloger hørte til Matriarklejr nr. 6 Luna´s optageområde.

Luna er den latinske benævnelse for måne. Månen har langt tilbage i tiden været et kvindeligt symbol for sind, sjæl og følelse.

Matriarklejr nr. 6 Luna fik i 1993 til opgave at instituere en matriarklejr i Tyskland.

Den 27. maj 1995 blev Rebekkalager nr. 1 Sara institueret i Lübeck. Der var forud for institueringen gjort et stort forarbejde med oversættelse af ritualerne.

I 1997 havde Matriarklejr nr. 6 Luna 233 medlemmer og en ny matriarklejrforening dannedes.

Matriarklejr nr. 10 Lotus, med hjemsted i Haderslev, institueredes den 11. oktober 1997.

I 2003 var Matriarklejr nr. 6 Luna´s medlemstal vokset til 216. 

En ny matriarklejrforening blev dannet i det sydvestjyske område.
Matriarklejr nr. 13 Diget institueredes den 19. marts 2005 med hjemsted i Esbjerg.

Matriarklejr nr. 6 Luna har god kontakt til sine datterlejre, og der afholdes fællesmøder til glæde og gavn for alle matriarkerne.

Matriarklejr nr. 6 Luna afholder møde den 2. lørdag i måneden fra kl. 12.00 til kl. 16.00 i perioden september til maj.

Kontingent pr. år er for øjeblikket kr. 360,00.

 

Copyright © 2008, Odd Fellow Lejr nr. 6 LUNA - Hyrdestræde 5, 6000 Kolding